top of page

BEHANDLINGSTYPER

DSC04433.JPG

DYBDEGÅENDE SPORTSMASSAGE

Når hesten arbejder og anstrenges, så vil den få ømme muskler ligesom vi mennesker, og ligesom os vil den forsøge at undgå at bruge de ømme og stramme muskler. Er man ikke opmærksom på det, vil man med tiden få nedsat bevægelighed i diverse ledafdelinger. Det kan man afhjælpe med en dybdegående sportsmassage, stræk og blide mobiliseringer.

 

Massage øger blodcirkulationen, mobilisere affaldsstoffer, frigiver endofiner og virker afspændende. Når der arbejdes med de manuelle teknikker – så er det helt basalt en påvirkning af nerve-respons til blødt væv som muskler sener og bindevæv/fascia.

 

Jo længere tid en hest har gået med en problematik – jo flere behandlinger skal der oftest til før normal funktion er genoprettet.

IMG_7068_beskåret.jpg

LASERTERAPI

Laseren arbejder ved at ”skynde på” kroppens egen evne til heling og dermed nedsættes inflammationstilstanden i det behandlede område og man oplever en mild grad af smertlindring.

Laserlyset påvirker cellestofskiftet positivt og øger desuden blodgennemstrømningen.

Laser anvendes med succes i forbindelse med:

​

  • Seneskader

  • Skader på ligamenter/ledbåndsskader

  • Skader på ledkapselskader

  • Arvæv

  • Sår – fremmer helingen

  • Rygsmerter

  • Triggerpunkter

  • Ømme muskler

thumbnail_IMG_6625.jpg

ELEKTROTERAPI

Anvendes i forbindelse med massagen primært til at slippe muskelspændinger og fjerne hævelser omkring sener og led.

Elektroterapi anvendes i forbindelse med:

​

  • Fjernelse af hævelser omkring sener og led gennem elektroforese og sænker dermed trykket i vævet

  • Rehabilitering/genoptræning ved fx muskelatrofi gennem reaktivering via elektrisk muskelstimulering (ved skader på nerverne der giver musklerne impulser)

  • Vedligeholdelse og øget mobilitet af led

  • Smertelindring

IMG_6785.jpg

KINESIO TAPE

Kinesiotape menes at kunne mindske smerter, lindre hævelse og til at øge blodcirkulationen.
Desuden kan tapen hjælpe med at ”bedre kunne mærke og bevæge sine lemmer”, fordi den stimulerer den proprioreceptoriske sans. Det er proprioreceptorerne der angiver hvor de forskellige dele af kroppen befinder sig relativt til hinanden. Proprioreceptorerne er sensoriske receptorer der findes i hud, muskler, sener og led. Idet tapen kan mærkes på huden kan denne aktivere dele af kroppen/musklerne uden at den hæmmer bevægelse.

Når jeg anvender kinesiotaping til hest – handler det lige præcis om ”muskel-aktivering”, eller måske endda om holdningskorrigering gennem muskelaktivering.

bottom of page