top of page

BEHANDLINGS-

EKSEMPLER

Hesten har svært ved at afspænde overlinien og lægge sig ud og frem til hånden

Vi ønsker alle at hesten forlænger sin overlinie og strækker sig ud til hånden. Den første forudsætningen er at den kan strække og afspænde muskulaturen i overlinien. Via elektroterapi, laserterapi og manuelle teknikker er det muligt at løsne spændinger og lindre smerte og dermed give hesten mulighed for at bruge sig selv og bevæge sig på en mere hensigtsmæssig og opbyggelig måde.

Hesten har vanskeligheder med at engagere bagparten

Elektroterapi kan både afspænde og aktivere og det er anvendeligt når man ønsker at få hesten til at rekrutterer muskler der er involveret i at kippe bækken og blive bedre til at bevæge sig ”bærende”.

Ligesom at vi vender os til at gå og sidde på en bestemt måde så gør hesten det samme. Hvem kender ikke følelsen af at få løftet forkert, sidde på kontoret og falde sammen i kroppen ved PC’en eller bare glemme at rette os op når vi bevæger os rundt. Hvis hesten er mere komfortabel med at ”skubbe af” med bagben frem for at bære kan det være svært for den i starten at lave den omstilling da det kræver aktivering af ”glemte muskler” og en anden måde at bruge sin krop på. Her er elektroterapi et stærkt redskab.

Hesten har vanskeligheder med løftet af fronten og forparten

Hvis hesten har haft for vane at synke lidt mellem sine skulderbalde og hænge lidt i sin brystslyngemuskulatur kan det være svært at få aktiveret et aktivt løft af fronten uden først at få løsnet de gamle kompensatoriske spændinger der vedligeholder et uhensigtsmæssigt bevægelsesmønster

Hesten har svært ved at blive stillet og bøjet

Hestens naturlige asymmetri (og/eller måske en asymmetrisk rytter!) gør at der hesten bliver strammere omkring den ene skulder frem for den anden; at hesten helst kigger/stiller til den side; at der er mere bevægelighed i brystkassen til den ene siden frem for den anden; at et bagben helst skubber mens et andet helst bære osv. Det kan være en fordel at få løsnet det stramme og ”låste” steder for at give hesten chancen for at arbejde mere symmetrisk i dens krop.

Hesten har væskeansamlinger langs sener og/eller i seneskeder i forbindelse med seneskader

Når en skade opstår, løber der lymfe til området som en del af kroppens egen lægningsproces. Men ofte hæmmes helingen på grund af den øgede mængde væske (og dermed tryk) i vævet, og det hæmmer cirkulationen til det skadede sted. Med elektroterapi fjernes den stagnerede lymfe og trykket i vævet sænkes, hvorved cirkulationen omkring det skadede område øges og helingen forbedres. Laserterapi har også sin berettigelse her da behandlingen med laser er en videnskabeligt bevist stofskifteaktiverings metode og påvirkningerne kan måles på celleniveau. Laserlyset kan beskrives som partikler ladet med energi – fotoner. Laserlyset påvirker cellernes mithochondier (cellens energiproducent) til at producere mere ATP (cellens brændstof) og booster dermed den enkelte celle til at optimere på netop det den givne celle har til opgave vores eller hestens krop. Derved fremmes helingen af det skadede område.

Hesten har iskiasnerve relaterede problematikker

Nogle gange kan overspændte muskler i lænden trykke nervevæv så hesten får problemer med iskiasnerven. Det er meget normalt hos (højt)præsterende travheste, men forekommer fra tid til anden også hos almindelige rideheste. Her er elektroterapi uovertruffen. Udover at kunne afspænde i dybden på lændemuskulaturen (her hvor nerveroden til bagpartens nerveforsyning løber), så er det muligt at smerte lindre hesten på iskiaspunkerne ned over bagpart som tillader den at slappe af og slippe spænding og derigennem opnår normaliseret funktion i bagparten.

De har ledinflammationer og begyndende forandringer på skellettet (LS-led, gigt mellem halshvirvler)

Der er ingen af mine behandlinger der kan fikse eller reparere på den slags problematikker og de kan heller ikke erstatte binyrebark behandlingerne hos dyrlægen. Men ofte bliver heste med fx problematikker som røntgenforandringer på haldhvirvlernes facetled ekstra følsomme (sarte og ømtålige) omkring hals, hoved og skulder ikke sjældent med hovedrysten som svar på berøring. Elektroterapi kan afspænde effektivt på det bløde væv og virke mildt smertelindrende og kan derfor lindre og forlænge tiden mellem dyrlægens behandlinger.

De har spændinger og smerter i nakkeområdet

Spændinger og smerte i nakke- og øvre halsområdet kan have forskellige årsager. Med laser-, elektroterapi og manueller teknikker, er det muligt at afspænde effektiv på et sådan område og smerte lindre hesten så den får en chance for ikke at oparbejde en ny spænding.

De har diffuse bevægelsesproblematikker – hvor det er svært at finde hovedårsagen og kompensationsfølger

Hest er pr definition gode til at kamuflere problematikker i deres kroppe. Det ligger instinktivt i deres biologi for ikke at blive rovdyrets første valg. Men det kan være besværligt for os når vi ønsker at finde ud af, hvor de har problemer i deres kroppe. Heste har bedre muligheder for at kompensere hvis ”noget” gør ondt idet de fordeler deres vægt på 4 ben og ikke bare 2 som os mennesker. Har man en hest med et lidt diffust afvigende bevægelsesmønster kan det indimellem bliver tydeligere hvor det faktisk har sin rod efter en behandling da hestens ganske enkelt har svære ved at rekruttere de kompensatoriske systemer den anvender for at ”skjule” sin smerte.

De har mindre ødemer eller lavgrad inflammation langs ryggen fx som følge tætsiddende torntappe

Kissing spine eller tætsiddende tontappe er ikke altid et problem i den forstand at det er smerterelateret. For visse er tætsiddende torntappe et latent problem som lurere i kulissen og som man må have en særlig opmærksomhed på. Her er måden hesten trænes på en afgørende faktor, men mens at hesten øver sig i at bliver bedre til at strække overlinien og få et reelt løft af fronten mellem skuldrene – så kan det være en stor fordel for hesten at få hjælp til at afspænde ryggens muskler, fjerne mindre ødemer og smertelindre. En momentvis nappende smerte i ryggen vil nemlig får hesten til at spænde den store bevægelsesrygmuskel (og blive konkav i overlinien) som så yderligere vil bringe torntappende tættere på hinanden og derved eskalere problemet og måske give konfliktadfærd, som at bukke, ryste hoved værge sig mod at gå frem for schenklen osv.

bottom of page