top of page

KINESIOTAPING

Når jeg anvender kinesio tape til hest – om holdningskorrigering gennem muskelaktivering.

​

Kinesiotape er en sportstape; elastisk funktionstape som ofte anvendes i human praksis og som kan benyttes af alle.


Kinesiotape siges at kunne bl.a. mindske smerter, lindre hævelse og til at øge blodcirkulationen.
Desuden kan tapen hjælpe med, at ”bedre kunne mærke og bevæge sine lemmer”, fordi den stimulerer den proprioceptoriske sans. Det er proprioceptorene, der angiver, hvor de forskellige dele af kroppen befinder sig relativt til hinanden. Proprioceptorer er sensoriske receptorer der findes i hud, muskler, sener og led. Idet Tapen kan mærkes på huden kan denne aktivere dele af kroppen/musklerne uden at den hæmmer bevægelse.

​

Kinesiotape har de seneste år vundet stort indpas inden for sportsverdenen og blev for alvor kendt i forbindelse med de olympiske lege i 2008. Tapen tilskrives både restitutions-og præstationsfremmende egenskaber! Den har dog mindst lige så mange kritikere som fortalere når det drejer sig om dens effekt på bl.a. smertelindrig, mindsket hævelse og forøget blodcirkulationen.

​

Det er ikke alt i forbindelse med kinesiotaping der er evidens for. Der er dog videnskabelige undersøgelse der bekræfter ”en højere muskelaktivering” der hvor kinesiotapen anvendes på kroppen via den proprioceptoriske effekt. Derfor kan den med stor fordel anvendes som ”holdningskorrigerende”, hvilket mange får hjælp til hos deres human-fysioterapeut.

​

Når jeg anvender kinesiotaping til hest – handler det lige præcis om ”muskel-aktivering”, eller måske endda om holdningskorrigering gennem muskelaktivering.

​

Har man fx en hest, som man har svært ved at få til at aktivere sin core og bugmuskulatur kan man med simple øvelser på staldgangen og kinesiotaping på udvalgte muskelgrupper i træningen over en periode flytte rigtigt meget. Et andet eksempel kunne være en hest der er meget frem tung og nærmest ”hænger” i fronten. Har hesten gået sådan længe kan det være svært at få aktiveret de relevante muskler i bl.a. brystslynge m.fl. for at få et aktivt løft af fronten og her kan kinesiotaping også være en stor hjælp. Tape fungerer bedst på en ren korthåret eller klippet hest!

bottom of page